top of page

Vandbøffel jagt i Australien

Går du rundt med en gammel drengedrøm om en vandbøffel jagt i Australien så læs her: 

4Hunt har en rigtig god kontakt i Northern Territory i Darwin området hvor de store vandbøfler holder til. 

Northern Territory ligger i det nordlige Australien og er kendt for sit tropiske klima. Her lever der alt lige fra kænguruer, wallabyes, saltvandskrokodiler som er de helt store og farlige arter man skal holde lang afstand til. Dertil kommer også den eftertragtet vandbøffel som oprindeligt stammer fra Indonesien. 

 

Vandbøflen (Bubalus Bubalis) kan veje over 1 ton med en skulderhøjde på 1,8 meter. De har store iøjnefaldende horn som er svungne og selve kroppen på dyret er muskuløs og udstråler stor styrke. 

 

Vandbøflerne holder til ved de våde områder, som enge, sumpe, flodbredder og billabong´s. En billabong er et naturligt vandhul med mudder som vandbøfler elsker at rulle sig i. Det er en metode de benytter for at holde alle insekter på afstand. Ofte opholder vandbøflerne sig bare i vandet for at formindske insektbiddene. Vi vil på turen udforske mange billabong og flodsystemer, smukke naturskønne områder med en overflod af fugleliv. Man vil opleve en fantastisk panoramaudsigt som rækker kilometer lange strækninger ud over sletterne, og blive forbløffet over udsigten gang på gang. Din safari foregår i 4x4 biler kombineret med vandring i området. 

 

Den australske vandbøffel kan være aggressiv og farlig, og dermed en meget spændende jagt. Der vil være opbakkende skud fra guiden med det samme man skyder en vandbøffel for at sikre sig at dyret er nede. Vandbøflerne er kolonorme, og meget eftertragtet som trofæjagt. Trofæet pryder i hver en samling  hvis man interesserer sig for storvildt.

4Hunt´s kontakt i Australien tilbyder jagtrevirer i et fjerntliggende privatejet område der støder op til Aboriginal Arnhem Land. Her er tale om kæmpe store vidder hvor vandbøflen opholder sig. 

 

Til vandbøffeljagten kommer det spændende bushområde midt i det vilde “crocodile dundee land”. Det var lige midt i dette område at filmene blev optaget helt tilbage i 80´erne. 

Området rummer meget Aboriginal historie. Et folkefærd som har boet i landet i over 60.000 år og den ældste kontinuerlige levende kultur på jorden. 

 

Er man som jæger til vildmarksture og jagt i bush er dette stedet for dig. Man bliver udfordret på både fysikken og sine jagtegenskaber når det kommer til bøffeljagt. Dertil kommer klimaet med de høje temperaturer. 

Book din vandbøffel jagt i dag hos 4Hunt, og oplev den rå outback - bush - vildmark i Australien når den er bedst. En oplevelse man aldrig glemmer.

bottom of page