I efteråret 2018, mødtes jeg for første gang med jagtarrangør og guide Lars Buchard.

Baggrunden for det nye bekendtskab har sin rod i, et par af mine gode jagtkammerater, Torben og Peder, kontaktede mig og foreslog en Bjørnejagt i Canada, arrangeret af Lars Buchard (nu 4hunt.dk).

Der var ikke mange minutters diskussion og drøftelse om ideen, inden forslaget blev besluttet og et beskedent depositum indbetalt.

​

Optakten var efterfølgende det nævnte første møde med Lars Buchard en tidlig efterårs aften. Lars fortalte om Canada, den storslåede natur, jagten på sortbjørn, coyote og ulv som alle indgik i den samlede pakke, samt information om den camp vi skulle bo i, inde i skoven og naturligvis om det rent praktiske som licens, jagttegn, våbenpas osv. 

Alt dette var også meget klart og præcist beskrevet i materialet vi modtog forud for mødet.

Introduktionen efterlod en rigtig god mavefornemmelse om at beslutningen var korrekt truffet, og vi alle  havde en yderst spændende jagtoplevelse i vente.

​

På en rigtig dejlig solrig majdag rejste vi via Island til Edmonton i Canada, som ligger et par hundrede kilometer nord for Calgary, en nem og problemfri rute, som kan anbefales.

Mine to jagtkammerater og jeg havde fået en jæger mere med, Peter, som vi mødte hos Lars til introduktionen, så vi var 4 jægere og kunne dermed danne to hold under jagten, men også en person mere at nyde turen med, og som ellers skulle rejse alene. Jagt er en Lady & Gentlemen sport.

​

Turen fra Edmonton op til Hines Creek, havde vi planlagt med nogle oplevelser og kan uden tvivl anbefales til naturelskere.
Første stop var en kæmpe Jagtforretning i udkanten af Calgary, hvor hundrede-vis af trofæer kun skærpede appetitten endnu mere.
Turen fortsatte op gennem Rocky Mountains. Her stod oplevelserne nærmest i kø og ville ingen ende tage. Whitetail deer, moose, havørne, geder, Elk og….BJØRN.
Vi så utallige dyr undervejs, og nok lidt mere heldigt så vi 6 sortbjørne på køreturen, en køretur man bestemt ikke skal snyde sig selv for, den er helt sikkert tiden værd.

Vi havde 3 overnatninger på turen og det passede meget godt med afstanden og uden at fare gennem bjergkæden, men derimod have tid til stop, fotografering og blot nyde livet i gode venners lag.

​

Mødestedet med Lars var aftalt til Hines Creek, ikke just verdens navle ej heller en by i rivende udvikling, men blot et mødested.

Efter kort gensynsglæde og hilsen på hinanden, fulgte vi efter Lars og Mette ind til Campen, som lå 31 kilometer ad en grusvej inde i skoven. Det kan lyde simpelt, men vejene er super vedligeholdte af oliefirmaerne som har anlagt dem.

Staten Alberta tegner sig for ca. 80% af Canadas samlede olie/gasproduktion , og det medfører tydeligvis et godt vedligehold og god standard.

​

Inde på Campen mødtes vi med to yderligere Stalkere / Outfittere og to Kokke.

Campen var relativ primitiv men absolut funktionelt. Vi havde et sovetelt med feltsenge, et spisetelt med borde, bænke, køleskab, kaffemaskine, toaster, gasblus og hvad der ellers skal til for madlavning i naturen. Derudover et par telte til sanitære forhold, et til toilet og et til brusebad.

​

Den efterfølgende morgen skulle den første jagt foregå, vi var forinden blevet godt briefet af Lars og fået tildelt vores licenser og 2 Tags, dvs. 2 tags er lig med retten til at afskyde to sortbjørne. Herefter var det tid til indskydning eller rettere sagt kontrol af indskydningen, som alle naturligvis havde foretaget hjemmefra. 

​

Endelig blev det tid til første jagt i det kæmpe store skovareal. Området vi havde til rådighed var på cirka 400 km2 eller knap 80% af Fyns samlede areal og strakte sig mod vest til nabostaten British Columbia (BC).

Peter og jeg dannede hold, dvs. jagtføring 2:1 og Lars som vores guide, en rigtig god guide til bjørnejagt. 

Først på eftermiddagen så vi den første sortbjørn, som sjovt nok var brun, den rejste sig nysgerrigt ligesom vi passerede en åbning i skoven. Vi tog holdt lidt nede af vejen og jeg sneg mig tilbage, men med alle odds i mod mig, med de dårligst tænkelige vindretninger. Lars kom krybende, og mente vi skulle gå længere ind og kigge ordentligt efter, men spørger; har du afsikret? Ja, jeg er helt klar.. Godt, for en sortbjørn er kun 4-6 skridt om at komme op på 50 km/t…Ok, jeg er helt klar på aftrækkeren… men den flotte brune sortbjørn var stille gået ind mellem træerne.

Da vi kom hjem sent om aftenen, blev vi mødt af en meget glad jæger, som på første dagen havde nedlagt en brun og en sort sortbjørn, og dermed tagget out allerede på første dagen.

​

Dag 2 startede ved 09.30 tiden og det var nu Peters tur til at side forrest i bilen, hvilket betyder man har første prioritet, dog med det forbehold, hvis vi kommer til skud til en bjørn, og den der sidder bagerst har lettere ved at komme ud af bilen, så får han retten til at skyde.

Som vi kørte ud af grusvejen, sad jeg med vanddunken ud af vinduet og blandede en saftevand, pludselig siger Lars, Jacob du har bjørn til venstre skynd dig…. Jeg fumlede rundt med dunk og saft til alle sider, hvor hvor?? og alle grinede, det var bare gas… men det så sgu sjovt ud.. Humoren var god og tilpas og ej at foragte når man skal have nogle gode dage sammen.

Ved godt middagstid kom vi ind på en lease, som er en pumpestation olieproducenterne anvender. Leasen er typisk et kløver, græs og mælkebøtte areal på op til flere tusinde m2 hvor bjørnene elsker at spise mælkebøtter. Her konstaterede Lars øjeblikkeligt at, det var masser af frisk bjørnefald, og stor sandsynlighed for at skyde en bjørn.

Jeg fik tildelt posten, og satte mig til rette på min jagtstol og nød stilheden og en pibe tobak…. hvad er bedre og mere ypperligt end god jagt, stilhed, natur og en frisk pibe tobak?
Jeg havde et godt udsyn hen og ned ad vejen samt det fulde overblik ind over leasen, og havde med min kikkert med afstandsmåler udset mig nogle punkter for max skudafstand, som jeg ville overholde.

Efter ca. halvanden time ser jeg pludselig 3 bjørne komme ned af skråningen i hjørnet diagonalt for, hvor jeg sidder. Jeg rejser mig med riflen og min Viber Flex og ser nu bjørn nummer 4 gå lidt længere tilbage i skovkanten. De er alle i skudbar størrelse og meget flotte. Den bagerste som går i skovkanten er en farvet bjørn, altså en af de 20-25% af Sortbjørne som er farvet og denne var en meget flot brunfarvet bjørn. Afstanden var 141 meter og indenfor den max afstand jeg ville skyde på.

Kl. 13.42 slap jeg kuglen og en flot brun Sortbjørn forendte 10-15 meter senere i skovkanten. Efter lidt tid og meget tilfredshed gik jeg hen til min første nedlagte sortbjørn og satte en tag i skindet på den, som man skal i henhold til lovgivningen.

Jeg satte mig tilbage på min stol og ventede på Lars, Mette og Peter kom tilbage. Imens jeg sad der får jeg øje på endnu to bjørne ca 80 meter foran mig, men ikke nok med det, så var der også en Los tæt på den ene bjørn, som formegentligt afholdt de fra at komme ud i det fri.

Efter kort tid kom de andre tilbage og glæden var tydelig over det var lykkes at nedlægge en fin bjørn. Vi fik den hentet og kørte lidt ned af vejen, hvor vi skinnede den. Alt i mens vi skinnede bjørnen, sad Peter og kiggede efter de to bjørne og Losen, men de kom ikke ud af træerne.

At skinne en bjørn er noget helt specielt, dels er det et relativt stort dyr, et flot dyr og tungt at håndtere, og så har den en speciel men god lugt. Lars havde tydeligvis prøvet det før, så han sørgede for den del, med lidt hjælp fra min side.
Pludselig siger han hvad pokker, projektilet sidder jo her i skindet, den kan vi godt smide ud og gjorde tegn til at kaste den ad h… til ind i mellem træerne   - nej nej for h.. råbte jeg….. og de grinede endnu mere denne gang… det var selvfølgelig også bare go humor.

På 3. dagen fik Torben skud til en meget stor bjørn, og nedlagde den på en afstand af 220 meter, bjørnen viste sig at være en meget flot guldmedalje.

​

De følgende par dage fik min holdkammerat Peter og jeg skudt færdigt og tagget out, dvs. vi begge havde skudt vores 2 bjørne, det samme gjaldt Torben og Peder, vi havde derfor tid til de sidste halvanden to dage at koncentrere os om ulve og coyote. Det blev ikke til skud, men der blev set nogle stykker, deriblandt en stor flot sort ulv men uden for skudvidde.

Den sidste aften på Campen, blev der kræset ekstra for os, og de to kokke havde lavet lækre Moose bøffer og kartoffelmos, trods en primitiv levemåde savnede vi intet. God mad, god stemning, godt kammeratskab og som det fremgår også rigtig god humor.

På hjemrejsedagen forlod vi Campen tidlig morgen, og nåede konservatoren i nærheden af Edmonton lufthavn ved middagstid, her afleverede vi skindene og aftalte, hvordan vi ville have dem, alt dette er en del af den samlede pakke Lars Buchard tilbyder, man kan fravælge hvis man ønsker noget andet, men dette er nemt og kvaliteten er i top og priserne er gennemsnitlige for behandlingen.

Skindene er nu nået til Danmark og afhentet hos Lars, det er så individuelt hvad man efterfølgende vil have gjort ved dem, og hvilken konservator man i Danmark ønsker skal lave trofæerne.

Et godt råd er; se nogle trofæer hos venner eller bekendte eller jagtmesser, find den model du syntes passer bedst i dit hjem og vælg den konservator du føler dig mest tryg og tilpas ved. Det har jeg selv gjort og det har jeg bestemt ikke fortrudt.

​

Nu hvor euforien for længst har lagt sig, og det er blevet hverdag igen, kan jeg med sindsro sige jeg er overordentligt glad for oplevelsen med Lars Buchard (4hunt.dk) og måden hvorpå hele forløbet er foregået både før under og efter jagten, god jagtetik og med respekt for dyr og natur har det været positivt hele vejen igennem og kan trygt anbefales til andre jægere, nye såvel som mere rutinerede som har lyst til en god jagtrejse og gode oplevelser i storslået natur.

Knæk & Bræk
Jacob Jacobsen