Martin Toft - Australien
I sommeren 2018 var vi tre kammerater som endelig fik realiseret et eventyr sammen og valget var faldet på en tur til Darwin Australien med syv jagtdage, lidt fiskeri og prioritering af et par ekstra dage med afslapning og hygge ved swimmingpoolen på hotellet i Darwin.
Vores Guide Tim stod klar til at modtage os ved Adelaide River Inn ca. 100 km syd for Darwin, hvor vi skulle bo de næste syv dage. Motellet lå meget tæt på jagt reviret og fungerede perfekt som vores base for det forestående lille eventyr.
Hver morgen inden solopgang blev vi hentet og kørt ud i jagt reviret efter de ønskede vildtarter som Australien er så rig på. Første prioriteten hos os alle var en vandbøffel, men det var reelt den særlige kombination af mange forskellige vildt arter på få dage som havde lokket os til Australien.
I Australien bliver man konstant mindet om brandfaren og heldigvis var brandfaren kun ”servere” imens vi var der☺ Hvilket ingen synes at tage særlig notits af, da det åbenbart er meget normalt for sæsonen dernede.
Jagten foregår ved, at man som nævnt bliver hentet på motellet hver morgen inden solopgang og efter en kort køretur er man i jagtreviret og jagten er i gang. Jagten består af lige dele spotting efter vildt fra køretøjerne når man kører imellem områderne som spot and stalk med flittigt brug af håndkikkerterne når man vandrer i bushen. Jagten stiller ikke særlige krav til fysikken og er ikke at sammenligne med en bjergjagt eller lignende, men er alligevel særdeles fascinerende fordi der kan jages forskellige arter som vandbøffel, vildsvin, krokodiller, kænguruer, Walli bies, vild heste, æsler m.m. Ja sågar kameler i visse områder.
Vi fik alle tre vores vandbøfler med denne turens største vandbøffel til Claus på en af de sidste jagtdage dernede. En rigtig flot 100 points vandbøffel som er ved at blive hovedmonteret og sikkert vil bringe mange gode minder frem hver gang blikket falder på den.
Naturen ”down under” var lige så fantastik som vi havde håbet på og den professionelle jagtorganisation med Tim i spidsen sørgede for, at vi alle havde syv virkelig gode jagtdage ved Adelaide River.
Rig på gode jagtoplevelser drog vi herefter videre og vi havde valgt at krydrede turen med gode fiskeoplevelser efter den for området berømte Barramundi samt den, hvis muligt endnu mere aggressive art Saratoga. Begge arter som er meget territoriehævdende og angriber alt hvad der kommer i nærheden af deres standplads.
Vi kan på det varmeste anbefale, at supplere jagtdagene med lidt fiskeri, da man opleveren den Australske natur på en anden også fascinerende måde fra en båd i floden.
Tak for en forrygende tur og de mange gode minder.
Mikkel Kristensen, Claus Hemmingsen og Martin Toft