Henrik Herold - Canada & Australien

Min første udenlands jagtrejse var sammen med Lars.

Vi tog til Canada hvor han allerede var en erfaren bjørnejæger og havde rigtigt gode forbindelser. I Alberta har man altid to bjørnelicenser, og for en lille ekstra betaling kan man også få licens til ulve og prærieulve.

Efter min første jomfrutur hvor jeg nedlagde to fine sortbjørne, og en ulv er det blevet til yderligere to bjørneture til samme sted i Alberta. Det er bjørnejagt der er i fokus og der er mange bjørne. Jeg har hver gang høstet to bjørne. Brune og sorte og tilmed en flot sølvmedalje bjørn på 190 cm.

Vi kører selv op til jagtomådet, besøger jagtforretninger som man kun ser dem ”over there”. Kører gennem smukke Rocky Mountains og ser alt det fantastiske dyreliv inden man få sin bænk i et telt langt ude i skoven.

Jagten er, to jægere til en guide, enten som spot and stalk eller på bait.

Jeg har prøvet begge dele og har haft fantastiske oplevelser. Det er bestemt ikke sidste gang jeg skal derop, næste gang bliver nok bjørnejagt med bue.

Med mange kilometer sammen fandt vi ud af at præriens pronghorn-antiloper også var et fælles mål. Lars mødte Rich under hans master-measurer uddannelse i Las Vegas og vi blev inviteret til Casper i Wyoming. Det er verdens pronghorn hovedstad. Man skal vende sig til vind i håret, lange kravlende stalks og endnu længere skudhold. Men det lykkedes at skyde to rigtigt fine pronghorn. At vi oveni oplevede de store vapitihjortes brunst i Yellow Stone, og fik set på mange lækre våben i byen Cody – Buffalo Bills hjemby – gjorde bare det amerikanske prærieeventyr endnu mere fuldendt.

Vores sidste tur gik til Northern Territory i Australien. Målet var asiatiske vandbøfler. Den største og sundeste bestand af vilde asiatiske vandbøfler findes i områderne ved byen Darwin og ind i Kakadu national Park.

Vi jagede over et område på 1.500 kvadratkilometer. Tim og Josh var vores guider – igen et par herrer som Lars havde fået kontakt til, besøgt og gået på jagt med.

Det kræver en god kører, en god gps og en fantastisk bil at køre i det uvejsomme terræn uden veje. Til gengæld mødes man af en fantastisk natur hvor man føler sig som statist i en nyindspilning af Crocodile Dundee. Det er netop der at filmene udspiller sig og vandbøflerne er der mange af.

Det er god jagt når man går efter de store tyre. Man får dem ikke foræret men hvor er det en fed oplevelse når det lykkes ,og tyren ligger der. Vi endte begge med at levere hver en stor sølvmedalje tyr.

Det blev også til flere vildsvin endda en stor keiler på 19,5 cm

Jeg ville tage af sted med Lars igen uden at blinke – og kommer helt sikkert til det. Han er nok den mest erfarne bjørnejæger herhjemme og med sit netværk i specielt Australien bliver det også en succes.

Henrik Herold - Direktør Randers Regnskov

KONTAKT OS

Adresse: Tandrupvej 1A - 8462 Harlev J

tlf.: +45 2083 2888 

Mail: 4hunt.dk@gmail.com

CVR: 27335543

Privatpolitik

Cookiepolitik

Image.png
3255
DJA_logo_TIF.tif

© 2020 by 4HUNT